TARTELETTER MED REJEFYLD
INGREDIENSER
Tartelet skaller
4 spsk smør
4 spsk hvedemel
5 dl mælk
1 dl fløde
1 glas hvide asparges
300 g håndpillede rejer
2 bundt dild
1 økologisk citron
Smelt smør i en gryde og tilsæt mel. Pisk det godt i gryden, og lad det stege i et par minutter. Tilsæt nu mælk og fløde, lidt ad gangen, og pisk imens. Tilsæt væsken fra de hvide asparges indtil at saucen har den rette konsistens. Giv saucen et opkog, og pisk den godt igennem. Hvis man synes, saucen er for tyk, kan man tilsætte lidt mere mælk. Skær asparges ud i mundrette stykker, og hak dild fint. Si rejerne og skyl dem med koldt vand - lad dem stå og dryppe af. Riv citronskal ned i saucen. Skær derefter citronen over og pres cirka en spiseske saft deri. Tilsæt nu rejer, asparges og dild. Vend forsigtigt rundt og smag til med salt og peber. Varm tarteletskaller i ovnen og fyld derefter skallerne med det varme rejefyld.