BLINIS MED REJER OG URTER
BLINIS (12 STK.)
100 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
Lidt salt
2 æg
½ l mælk
Smør til stegning
Bland hvedemel, bagepulver og salt i en skål. Pisk æg deri og pisk derefter mælken i lidt ad gangen. Varm en pande med en god klat smør og steg de små blinis. Brug en spiseske til at lægge små ”klatter” på panden og form med dem det samme til små runde blinis.
REJESALAT
2 dl cremefraiche 18%
4 spsk. mayonnaise
200 g håndpillede rejer
1 bundt grønne asparges
1 bundt dild
1 bundt purløg
2 forårsløg
Saft fra ½ citron
½ rødløg
Start med at sætte en gryde med vand over. Når vandet koger, smides de grønne asparges deri, og de koges i 1-2 minutter. Skyl dem med koldt vand, og lad dem køle af. Skær dem derefter ud i små stykker. Skær forårsløg i fine stykker. Hak purløg og dild. Skyl rejerne i koldt vand og lad dem dryppe af. Bland cremefraiche og mayonnaise sammen, rør derefter asparges, dild, purløg og forårsløg deri. Smag til med salt, peber og citronsaft. Vend først rejerne deri lige inden servering, da rejer nemt kan gøre cremen en smule vandet. Server de små blinis med en god klat rejesalat, lidt finthakket rødløg, et par rejer og en lille kvast dild. Velbekomme!